Grundforløbet Strøm, styring & it
Grundforløbet Strøm, styring & it er for dig, der vil arbejde med strøm eller med computere og programmering.
Du kan arbejde med projekter inden for elektriker eller data og elektronik. Uanset hvor din interesse ligger, lærer du om kundeservice, arbejdsmiljø og sikkerhed.
Som elektriker arbejder du selvfølgeligt med strøm. Du lærer om installationsteknik.
Du afslutter dit grundforløb med et stort projekt, hvor du skal lave en større installation.
Som datatekniker arbejder du med computere. Du skal lære at installere maskiner, lave fejlfinding og arbejde med netværk, både LAN og VPN, samt at lave enkle programmer i et programmeringssprog. Du afslutter dit grundforløb med et større projekt.
Når du har gennemført grundforløbet Strøm, styring & it, er du klar til at fortsætte på hovedforløbet som fx elektriker eller datatekniker på Technology College Aalborg.
Grundforløbet foregår på skolen i Hobro.