Tilbud til alle grundforløbselever
Ord- og Tal-værksted
Dette værksted er et fristed, hvor lærekræfter og forskellige computerprogrammer er til rådighed for dig, der har behov for hjælp til f.eks. læsning, skrivning, matematik og naturfag.
Forberedende VoksenUndervisning
Individuelt tilrettelagte programmer, der rykker, hvis det kniber med at læse, skrive eller det med tal ikke er det bedste i verden. Du skal være fyldt 18 år for at deltage i forberedende voksenundervisning.
Hjælp til praktikpladssøgning
Er du afklaret med hvilket fag du gerne vil have læreplads inden for, hjælper vi dig med at finde en læreplads, støtter dig i jobsøgning mm.
Praktikophold i virksomheder
Et praktikophold i en virksomhed i løbet af grundforløbet er ofte en døråbner til en læreplads. Opholdet vil typisk vare 1 uge – 14 dage.
Praktik i udlandet
Spændende muligheder for kontakter til et praktiksted i udlandet. Kok i Frankrig eller smed i Irland. Vi kan hjælpe dig med kontakterne.
Faglig læsning og skrivning
Du får redskaber til aktivt at forbedre dine læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder. Du arbejder med og øver dig i at blive aktiv læser og skriver – også uden for skoletiden.
Kombinationsforløb produktionsskole
Mulighed hvis du går på produktionsskole og vil "snuse" til et grundforløb, eller du går på grundforløb og har brug for et "miljøskift".
Personlige sociale kompetencer
Forløb og aktiviteter hvor du arbejder med dig selv, med din evne til læring, med samarbejde osv. Tilbuddene vil variere meget fra grundforløb til grundforløb, men kan f.eks. være idræt, teambuilding, tilbud om coach mm.