Grundforløbet Bil, fly & andre transportmidler
Grundforløbet Bil, fly & andre transportmidler er for dig, der interesserer dig for biler, lastvogne, knallerter eller andre transportmidler.
Du lærer om hvordan en motor virker, hvad er vigtigt for at bilen bremser rigtigt og om styretøj, gearkasser og bagtøj. Du prøver at svejse på karrosseri-dele. Du lærer også om arbejdsmiljø og sikkerhed, og du får undervisning i færdselslære. Naturfag og dansk indgår som støttefag til det faglige, du lærer.
Som afslutning på dit grundforløb skal du lave et større projekt, fx om motorer eller bremser. I projektet indgår også noget om miljø og sikkerhed.
Når du har gennemført grundforløbet Bil, fly & andre transportmidler, er du klar til at fortsætte på hovedforløbet som fx personvogns- eller lastvognsmekaniker på Auto College Aalborg.
Grundforløbet foregår på skolen i Hadsund.