Om Tech College Mariagerfjord
Tech College Mariagerfjord er den lokale skole, der siden 1983 har tilbudt erhvervsuddannelser (EUD) for unge mennesker i Mariagerfjord og omkringliggende kommuner. Skolen har en afdeling i Hadsund ved den naturskønne Mariager Fjord og siden januar 2011 også en afdeling i Hobro.
Se skolens adresser her.
Særligt i Hadsund er skolen stærkt forankret i lokalsamfundet, og har et tæt knyttet netværk med lokale virksomheder, offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner i området.
Tech College Mariagerfjord udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb inden for en bred vifte af forskellige fag. Skolen har veludstyrede praktiklokaler med moderne værktøj, maskiner og udstyr. Samlet set dækker skolen fire ud af de tolv indgange til EUD-systemet. Det giver eleverne mulighed for at få indblik i forskellige brancher.
Med et samlet personale på tolv ansatte, hvoraf syv er faglærere, er skolen i stand til at sikre tætte, personlige relationer mellem elever og lærere. Tech College Mariagerfjord tilbyder en uformel tilgang til uddannelse, og det er lykkedes for os at skabe et trygt miljø, som er befordrende for de læreprocesser, som eleverne gennemgår.
Vi tilbyder grundforløb inden for følgende områder:
Gode elevresultater
Til daglig har Tech College Mariagerfjord cirka 100 EUD-elever. Gennem vores praktikpladsindsats og ikke mindst på grund af elevernes gode resultater får vi uddannelsesaftale til ca. 90 % af vores elever efter afslutning af grundforløbet. Dermed har vi sikret, at de kan fortsætte på hovedforløbet, som er en vekselvirkning mellem virksomhedsbaseret praktik og skoleophold. Med dette resultat ligger Tech College Mariagerfjord over landsgennemsnittet for succesfuld overgang fra grundforløb til hovedforløb for EUD-elever i 2007.
En del af Tech College Aalborg
Tech College Mariagerfjord er en del af Tech College Aalborg, der indtil 1. august 2008 var kendt under navnet Aalborg tekniske skole. Tech College Aalborg, der blev etableret for mere end 200 år siden, er en af de største erhvervsskoler i Danmark.
Den globale udfordring
Som erhvervsskole har Tech College Mariagerfjord en målsætning om at deltage i internationale udviklingsprojekter. Ideen med dette er at åbne øjnene på både faglærere og lærlinge over for verden, og at sikre, at vi er med til at forsyne erhvervslivet med de internationale kompetencer, som det globaliserede arbejdsmarked efterspørger.
Derfor Tech College Mariagerfjord nu ved at udvikle mulighederne for, at lærlinge kan komme på kortere og længere praktikophold i udlandet under EU's Leonardo da Vinci-program og under den danske PIU-ordning.
Kontakt Tech College Mariagerfjord
For yderligere information om Tech College Mariagerfjord, kontakt venligst: