2-dages forløb for 8. klasser
 
In English
  Log på
2-dages forløb for 8. klasser: Mad til mennesker

Formålet med introduktionskurset er at give dig viden om, hvordan det er at gå på en moderne erhvervsskole inden for Mad til mennesker, og du kan prøve, om det er noget for dig.

Præsentation af introforløbet
På indgangen Mad til mennesker kan du uddanne dig til de fleste job inden for Hotel og restaurant-branchen og fødevarebranchen.

Det er uddannelser som gastronom (kok, smørrebrødsjomfru, cater), tjener, receptionist, ernæringsassistent, detailslagter og bager.

Beskrivelse af indholdet
Samarbejde er en vigtig del af uddannelserne. Derfor vil du komme til at arbejde meget i grupper.

Du vil komme til at arbejde både i køkkenet og i teorilokalet.

I skal sammen tilberede en tre retters-menu, der tager udgangspunkt i sæsonens råvarer. 

I
 skal dække et bord der passer til dagens menu og tage hensyn til farver, æstetik og symmetri.

Program 1. dag - mandag
Vi mødes ved hovedindgangen på Kirketoften 5 i Hobro. Her vil I blive budt velkommen af studievejlederen, som også vil vise jer rundt og følge jer hen, hvor I skal være de næste 2 dage.

Her tager faglæreren imod jer, og fortæller jer, hvad hun har planlagt til jer.

Derefter er det bare med at komme i gang med den praktiske del af jeres opgave.

Program 2. dag - tirsdag
Her møder I direkte i klassen, og fortsætter derfra, hvor I kom til i går.

Når dagen er ovre, kan I mætte og veltilfredse se tilbage på veludført arbejde, hvor I har lært en masse om planlægning og praktisk arbejde i køkken/restaurant.

Praktiske oplysninger
Du bedes medbringe sko med skridsikker sål – gummisko/tennissko el. lign. Hvis du har langt hår, skal det være sat op.

Vi starter kl. 8.00, og slutter kl. 13.15 (eller efter aftale med din skole).

Vi har pause fra 9.30 til 9.45 og igen fra 11.15 til 11.45.

Kantine
Vi har en kantine, hvor man kan købe mad og drikke eller spise sin egen madpakke.

 Kontakt

 
 

 
 
Tech College Mariagerfjord
Tempovej 3
9560 Hadsund /
Kirketoften 5
9500 Hobro
Telefon: 7250 5500
Kontakt
Om Tech College Mariagerfjord
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Mad til mennesker