3-dages forløb for 8. klasser
 
In English
  Log på
3-dages forløb for 8. klasser: Bygge & anlæg

Formålet med introduktionskurset er at give dig viden om, hvordan det er at gå på en moderne erhvervsskole inden for Bygge & anlæg, og du kan prøve, om det er noget for dig.

Præsentation af introforløbet
Med dette grundforløb kan du naturligvis vælge at blive tømrer. Du kan dog også vælge at uddanne dig som f.eks. gulvlægger, alu-tømrer eller tækkemand.

På tømrer-linjen kommer du naturligvis til at arbejde i vores tømrerværksted. Du får et lille indblik i, hvad det vil sige at være tømrer.

Beskrivelse af indholdet
Du kommer til at lave et fuglefoderhus i træ. Her skal du bruge både sav, høvl, stemmejern og tømrerens vigtigste værktøj - tommestokken.

Hvis du er rigtig omhyggelig og præcis, får du et flot fugle-foderhus på stolpe med hjem.

Du bliver præsenteret for de forskellige håndværktøjer, som en tømrer bruger, lærer nogle fiduser, som Tømrere bruger til opmåling, og du får mulighed for at snakke med vores øvrige elever og høre, hvad de synes om uddannelsen.

Program 1. dag - onsdag
Vi mødes ved hovedindgangen på Tempovej 3. Her vil I blive budt velkommen af studievejlederen, som også vil vise jer rundt og følge jer hen, hvor I skal være de næste 3 dage.

Her tager faglæreren imod jer, og fortæller jer, hvad han har planlagt til jer.

Derefter er det ud i værkstederne for at komme i gang med den praktiske del af jeres opgave.

Program 2. dag - torsdag
Her møder I direkte i værkstedet, og fortsætter derfra, hvor I kom til i går.

I lærer en masse om brug af værktøjer, opmåling, sikkerhed i værkstedet og meget andet.

Program 3. dag - fredag
Sidste dag møder du igen i værkstedet, og laver det sidste arbejde på dit foderhus.

Når alle er færdige med deres projekter ved middagstid, samles vi til orientering/vejledning/spørgsmål om uddannelserne på et college.

Når vi har sagt pænt farvel til hinanden, er det fyraften.

Praktiske oplysninger
Hvis du selv har arbejdstøj eller sikkerhedssko, er det en god idé at tage det med.

Vi starter kl. 8.00, og slutter kl. 13.15 (eller efter aftale med din skole).

Vi har pause fra 9.30 til 9.45 og igen fra 11.15 til 11.45.

Kantine
Vi har en kantine, hvor man kan købe mad og drikke eller spise sin egen madpakke.

 Kontakt

 
 

 
 
Tech College Mariagerfjord
Tempovej 3
9560 Hadsund /
Kirketoften 5
9500 Hobro
Telefon: 7250 5500
Kontakt
Om Tech College Mariagerfjord
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Bygge & anlæg