|
2-dages forløb for 8. klasser: Bygge & anlæg
Formålet med introduktionskurset er at give dig viden om, hvordan det er at gå på en moderne erhvervsskole inden for Bygge & anlæg, og du kan prøve, om det er noget for dig.
Præsentation af introforløbet Med dette grundforløb kan du naturligvis vælge at blive tømrer. Du kan også vælge at uddanne dig som f.eks. gulvlægger eller alu-tømrer. På tømrer-linjen kommer du naturligvis til at arbejde i vores tømreværksted. Du får et indblik i, hvad det vil sige at være tømrer.
Beskrivelse af indholdet Du kommer til at lave en ”drilleknude” i træ. Her skal du bruge både sav, høvl, stemmejern og tømrerens vigtigste værktøj – tommestokken.
Hvis du er rigtig omhyggelig og præcis, får du en ”drilleknude” med hjem, som du kan imponere og udfordre dine forældre med.
Du bliver præsenteret for de forskellige håndværktøjer, som en tømrer bruger, og du får mulighed for at snakke med vores øvrige elever og høre, hvad de synes om uddannelsen.
Program 1. dag - mandag Vi mødes ved hovedindgangen på Tempovej 3. Her vil du blive budt velkommen af studievejlederen, som også vil vise dig rundt og følge dig hen til tømreværkstedet.
Her tager faglæreren imod dig, og fortæller dig, hvad han har planlagt til dig.
Derefter er det ud i værkstederne for at komme i gang med den praktiske del af jeres opgave.
Program 2. dag - tirsdag Her møder I direkte i værkstedet, og fortsætter derfra, hvor I kom til i går.
Når dagen er ovre, har i ikke bare en færdig drilleknude. I har også lært en masse om brug af værktøjer, opmåling, sikkerhed i værkstedet og meget andet.
Praktiske oplysninger Hvis du selv har arbejdstøj eller sikkerhedssko, er det en god idé at tage det med.
Vi starter kl. 8.00, og slutter kl. 13.15 (eller efter aftale med din skole).
Vi har pause fra 9.30 til 9.45 og igen fra 11.15 til 11.45.
Kantine Vi har en kantine, hvor man kan købe mad og drikke eller spise sin egen madpakke.
|
 | Niels Skjølstrup Uddannelses- og erhvervsvejleder
Telefon: 7250 5595
Mobiltelefon: 2526 6595
E-mail: %nis,tc-mariagerfjord,dk%
|
|
|
|
|
|
|