3-dages forløb for 8. klasser
 
In English
  Log på
3-dages forløb for 8. klasser: Bil, fly & andre transportmidler

Vi makker med motorer

Formål

Formålet med introduktionskurset er at give dig viden om, hvordan det er at gå på en moderne erhvervsskole inden for Bil, fly & andre transportmidler, og du kan prøve, om det er noget for dig.

Præsentation af introforløbet

På Bil, fly & andre transportmidler kan du uddanne dig til alt inden for Mekanik.

I Hadsund er det Biler, landbrugsmaskiner og lastbiler, der fylder mest, men du kan også starte din uddannelse til Knallerter og motorcykel-mekaniker i Hadsund.

Beskrivelse af indholdet

Du får et godt indblik i både praktik og teori. På mekaniker-uddannelserne går de to ting hånd i hånd, og undervisningen er meget praktisk orienteret.

Du starter med at pille topstykket af en motor, og så tager vi teorien derfra.

Program 1. dag - onsdag

Vi mødes ved hovedindgangen på Tempovej 3. Her vil I blive budt velkommen af studievejlederen, som også vil vise jer rundt og følge jer hen, hvor I skal være de næste 3 dage.

Her tager faglæreren imod jer, og fortæller jer, hvad han har planlagt til jer.

Derefter er det ud i værkstederne for at komme i gang med den praktiske del af jeres opgave.

Program 2. dag - torsdag

Her møder I direkte i værkstedet, og fortsætter derfra, hvor I kom til i går.

Når dagen er ovre, har I ikke bare skilt en motor ad. I har også lært en masse om brug af værktøjer, opmåling, sikkerhed i værkstedet og meget andet.

I har også haft mulighed for at snakke med de rare elever, som går her til daglig.

Program 3. dag - fredag

Du møder direkte i værkstedet. Nu skal det hele samles igen. Topstykke m.m. monteres.

Når alle er færdige med deres projekter omkring middag, mødes vi alle til orientering om uddannelserne på et college.

Når der ikke er flere spørgsmål, og vi har sagt pænt farvel til hinanden, er det fyraften.

Praktiske oplysninger

Hvis du selv har arbejdstøj eller sikkerhedssko, er det en god idé at tage det med.

Vi starter kl. 8.00, og slutter kl. 13.15 (eller efter aftale med din skole).

Vi har pause fra 9.30 til 9.45 og igen fra 11.15 til 11.45.

Kantine

Vi har en kantine, hvor man kan købe mad og drikke eller spise sin egen madpakke.

 Kontakt

 
 

 
 
Tech College Mariagerfjord
Tempovej 3
9560 Hadsund /
Kirketoften 5
9500 Hobro
Telefon: 7250 5500
Kontakt
Om Tech College Mariagerfjord
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Bil, fly & andre transportmidler