Praktisk information
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksTech College Mariagerfjord > Efteruddannelse > Praktisk information

Praktisk information
                         
Kursusform
På Tech College Mariagerfjord udbyder vi AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser), som er kompetencegivende, korte uddannelser primært for faglærte og ufaglærte.

Tilmelding og VEU-godtgørelse
Tilmelding til AMU-kurser foregår på www.efteruddannelse.dk, som du automatisk linkes videre til, når du klikker ”Tilmelding” på et af vores kurser.

Du ansøger også om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring ved AMU-kurser på www.efteruddannelse.dk. Ansøgningen kan udelukkende foretages af virksomheden selv og ikke af skolen. Du kan komme godt fra start med denne vejledning.

Klik her for bestille en gratis digital signatur!

Tech College Mariagerfjord står gerne til rådighed med vejledning i brugen af www.efteruddannelse.dk.

Deltagerbetaling
Prisen for AMU-kurser er p.t. kr. 118 pr. dag. Hertil kan tillægges et gebyr på op til 130 kr. pr. dag afhængig af indhold og gennemførelse.

Obs. Med finansloven for 2011 blev det besluttet, at deltagere uden for AMU-målgruppen, dvs. deltagere med højere uddannelsesniveau end erhvervsuddannelse selv skal finansiere den fulde pris for kurset.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.

Løntabsgodtgørelse (VEU)
Du kan søge om VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved deltagelse på AMU-kurser (hvis du har en uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau).  Er du ansat i fast arbejde, er det din virksomhed, der får godtgørelsen som en refusion.

VEU-godtgørelsen er kr. 630 pr. dag (2012-sats).

Hvis du har en videregående uddannelse, kan du deltage på kurset, men er ikke berettiget til at modtage VEU-godtgørelse. Som selvstændig kan du efter samme regler søge VEU-godtgørelse, hvis du mister en indtægt under kurset.

Tilskud til transport og overnatning
Er du berettiget til løntabsgodtgørelse (VEU), og har du en daglig transport på mere end 24 km fra din bopæl til uddannelsesstedet, er du berettiget til befordringstilskud. Ved befordring over 24 km pr. dag er tilskudssatsen 1 kr. pr. km.

Er du berettiget til lønstabsgodtgørelse (VEU), og har du en daglig transport på mere end 120 km hver vej fra din bopæl til uddannelsesstedet, har du mulighed for indkvartering på hotel i Hobro/Hadsund eller omegn uden beregning. Forplejning skal du dog selv finansiere.

Afbud og udeblivelse
Er du forhindret i et at deltage i et kursus, du er tilmeldt, så giv os besked hurtigst muligt.

Ved udeblivelse fra et kursus uden afmelding opkræves:
Kr. 2.500 for kurser til og med 37 lektioner
Kr. 3.500 for kurser på mere end 37 lektioner

Ved afmeldelse senest 1 uge før kursets første dag opkræves:
Kr. 1.500 for kurser til og med 37 lektioner
Kr. 2.500 for kurser på mere end 37 lektioner

Gebyret opkræves ikke, hvis der via lægeerklæring kan dokumenteres lovligt frafald.

Er du ledig?
Er du nyledig, har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ønsker du at deltage på et af vores AMU-kurser eller åben uddannelse, er kurserne derfor gratis for dig. Du kan tale med din a-kasse eller jobcenter om mulighederne.

Er du i 2. ledighedsperiode, kan AMU-kurserne indgå i din jobplan. Du kan tale med dit jobcenter om mulighederne.

Ændringer og forbehold
Vi forbeholder os ret til at aflyse annoncerede kurser, såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange deltagere.

Undervisningsadresser
Tech College Mariagerfjord
Tempovej 3
9560 Hadsund

Tech College Mariagerfjord
Kirketoften 5
9500 Hobro

En del af VEU-center Aalborg/Himmerland
VEU er forkortelse af voksen- og efteruddannelse, som er forskellige offentlige og private kurser, erhvervsrettede såvel som almene. De såkaldte VEU-centre dækker de offentlige VEU-kurser og har primært til opgave at fungere som én lettilgængelig indgang til forberedende voksenundervisning (FVU), arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og almen voksenuddannelse (AVU).  I Danmark findes 13 VEU-centre. De drives som samarbejder mellem udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og landets voksenuddannelsescentre (VUC). Tech College Mariagerfjord er godkendt udbyder af AMU-uddannelser og indgår i VEU-center Aalborg/Himmerland.



 
 

 
 
Tech College Mariagerfjord
Tempovej 3
9560 Hadsund /
Kirketoften 5
9500 Hobro
Telefon: 7250 5500
Kontakt
Om Tech College Mariagerfjord
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Efteruddannelse